fredag den 18. september 2020

iOS 14 - Appbiblioteket

Nye apps kan lægges på startskærmen(ene) eller i Appbiblioteteket.

Nye apps lægges som standard på startskærmen (hos Apple kaldet hjemmeskærmen), men hvis man vil holde den overskuelig, kan de også lægges i Appbiblioteket.

Tryk i så fald på Indstillinger og herefter på Hjemmeskærm.
Skift fra 'Føj til hjemmeskærm' til 'Kun appbibliotek'.

Som eksempel appen for airbnb efter download til 'Kun appbibliotek'.
Den lander i appbiblioteket i mapperne 'Senest tilføjet' og 'Rejser'.

Hvis man alligevel hellere vil have appen på Hjemmeskærmen, så hold nede på den og vælg 'Føj til hjemmeskærm'.


torsdag den 17. september 2020

iOS 14 - et første kig.

Opdateringen kan tage 60 minutter, hvor telefonen bør have ekstern strømforsyning.

Hvis ikke, kan den gå i Energisparende funktion, der slukker skærmen efter 30 sekunder.
Hvis det sker, så gå til Indstillinger, Batteri og slå Energisparende funktion Fra.
Gå herefter til Skærm & lysstyrke og ret Automatisk lås til f.eks. 5 minutter.

Se nyhederne i iOS 14.

Stryg til højre på skærmen og tryk på overskriften med nyheder.
Syv sider med en kort omtale af det nye.
Af dem er placering af widgets og appbiblioteket helt nyt for iOS.

Widgets kunne tidligere kun vises på skærmen helt til venstre, men de kan nu placeres i toppen af alle skærmsider.

Appbiblioteket ligger helt til højre med apps opdelt i grupper som Rejser og Socialt.
Man kan fjerne de apps på startskærmen, som man aldrig bruger, uden at slette dem.
F.eks. appen Værdipapirer.
Tryk og hold nede på appen og vælg Fjern app.
Vælg herefter mellem Slet app og Flyt til appbibliotek.
Tilsvarende for Wallet eller andre apps, som aldrig bruges.

Startskærmen efter oprydningen.

Tilføj en widget til startskærmen.

Tryk og hold nede på en fri plads på skærmen.
Mens det hele hopper lidt rundt -  tryk på + øverst til højre.
Vælg f.eks. Vejr som widget.


onsdag den 16. september 2020

Windows 10 med en alvorlig fejl

Den seneste version af Windows 10, 2004, defragmenterer disken dagligt.

På PCer med et SSD drev bliver drevets levetid hermed væsentligt reduceret.
SSD drev skal aldrig eller kun sjældent defragmenteres.
Slip for den ødelæggende defragmentering af drevet sådan:

Skriv defragmenter i søgefeltet nederst til venstre i proceslinjen.
Klik på 'Defragmenter og optimer drev'.

Begge Solid state-drev, SSD, er optimeret for 0 dage siden og det må standses.
Klik på knappen Skift indstillinger.

Hvis PCen kun indeholder et SSD drev, så fjern fluebenet ud for Kør efter tidsplan...


Hvis PCen også indeholder en roterende harddisk, så klik på 'Vælg' ud for Drev.


Fjern fluebenet ud for (C:) med SSD drevet.

Kilde: Komputer for Alle, https://tinyurl.com/yy3uxx33 

søndag den 13. september 2020

Widgets du måske mangler

Widgets er små interaktive apps på skærmen på den håndholdte.

På iPhone og iPad kan de kun placeres på skærmen helt til venstre.
På Androidenheder kan de placeres, hvor man lyster.

Tid/Dato og Vejret samt Google Søg på startskærmen på en Android.

Tilføj en widget i Android.
Tryk og hold nede på en fri plads på skærmen og vælg Widgets nederst.
F.eks. Kalender, der synkroniseres med Google Kalender på PCen.

Tilføj en widget på iPhone/iPad.
Stryg skærmen helt til højre for at se de allerede installerede widgets.
Tryk på Rediger nederst for at tilføje en widget.
F.eks. Vejr, hvis den skal på listen.

Vejr kom nederst på listen, men kan flyttes opad efter et tryk på Rediger.
Tryk og hold nede på de tre streger og træk den opad.
Fjern evt. også overflødige widgets ved et tryk på minustegnet.

Her er antallet af widgets reduceret til Vejr og påmindelser fra kalenderen.

lørdag den 12. september 2020

Flere måder for deling af en PC.

Flere brugere af PCen, flere browserprofiler eller blot flere mailkonti.

Flere brugere af PCen med hver sin adgangskode.

Hver bruger får adgang til PCen som om, man er den eneste bruger af den.
Måden, det gøres på, er beskrevet i et tidligere blogindlæg:
https://datacafe-kernehuset.blogspot.com/search?q=flere+brugere  

Browserprofiler.

Den ekstra profil kan være for ægtefællen eller firmaet/foreningen.
Hver browserprofil får sin egen browser med Favoritter/Bogmærker og adgang til egen mailkonto samt eventuelle eksterne drev.
Browserprofiler kan oprettes i Edge og Chrome samt i Firefox og Vivaldi (ikke afprøvet).
Edge og Chrome burde være lige gode til formålet, men Edge er bedst.

Klik på dig selv øverst til højre i Edge (Billede eller initialer).

Klik herefter på + Tilføj profil og opret browserprofilen.

Her er Datacaféen tilføjet som profil, der med et klik starter et nyt tilfælde af Edge, som kan indrettes med mailkonto, kontaktpersoner, faneblade og favoritter uafhængig den anden profil.

Flere mailkonti.

Appen Microsoft Mail findes efter et klik/tryk på Windows-tasten.
Mail kan indlæse mailkonti oprettet i mange (men ikke alle) mailsystemer:
Outlook, Live, Office 365, Exchange, Gmail, Yahoo!, iCloud m.fl.

Appen indlæser mails hurtigere end ved normal åbning af mailkontoen.
Et eksempel på indlæsning af den samme mail i Gmail:
7 sekunder ved indlæsning i Microsoft Mail.
40 sekunder ved indlæsning i Gmail i Chrome.