mandag den 30. marts 2020

Google med genveje på Skrivebordet

Nogle af Googles tjenester findes som apps til PCen.

De opretter genveje på Skrivebordet, og er hurtigere end at klikke sig frem i browseren.
Fotos, Maps og Drev er oplagte kandidater for hurtig adgang til Google.



Få f.eks. Google Photos som app på PCen.
Åbn Chrome på PCen og gå til photos.google.com og log på hvis det er nødvendigt.
Klik på prikkerne oppe til højre, vælg Installer Google Photos... og herefter Installer.
Appen efterlader på Skrivebordet en genvej til Google Photos, der åbner med et dobbeltklik.

Genveje til Drev, Maps, Keep, Duo, Remote Desktop m.fl. kan oprettes på samme måde.
Undtagelserne er bl.a. Gmail og Søgning, som kun fungerer i browseren.

Google Drev
Brugere af Googles kontorprogrammer Docs og Sheets får også nem adgang til filerne i Mit drev med appen Google Drive på Skrivebordet.


Regnearket TCO_bil, fremstillet med Google Sheets, er hentet frem for opdatering af benzinpriser.

lørdag den 28. marts 2020

I bil på de danske cykelruter

Cykelruterne er ofte lidt sjovere at køre på end Margueritruterne.

Der er 12.000 km at gå i gang med, og de kan på nær få strækninger køres i bil.

Ruterne er godt skiltede, så hvis man er ude i det blå, kan man roligt hægte sig på en rute.
Ellers kan kort over cykelruterne købes i Cyklistforbundets webshop: 1905.dk


Cykelruterne på nettet

Dansk Turismefremme beskriver nogle af ruterne.
https://www.danskturismefremme.dk/aktiv-ferie/cykling/cykelruter

Cykelruterne i Google Maps på PC og telefon.
Hent dem her: https://www.fribikeshop.dk/inspiration/cykelruter
Ruterne er opdelt i landsdele, og de kan bruges som rutevejledning på telefonen.

Herunder Midtjylland med Hærvejen fra Viborg til Padborg vist på en PC.


Ruten kan på flere måder sendes til telefonen og herfra åbnes i Google Maps.


Mailkontoen er det mest fleksible valg som modtager af ruten.

Ruterne kan naturligvis også åbnes på telefonen uden brug af en PC.

Start cykelruten hjemmefra.

Hærvejen fra Viborg til Padborg starter i Viborg, men man kan vælge sin nuværende placering som startpunkt ved lidt paradoksalt at tilføje en ny destination under Padborg.


Klik + Tilføj destination på PCen.
På telefonen tryk fra prikkerne oppe til højre og vælg Tilføj stop.
Den nye destination/stop kan trækkes til starten af ruten.


Ændring af ruten er her udført på en Androidtelefon.
Tryk på Udfør og herefter på Start for at køre 'cykelruten' med rutevejledning fra Google.

Specielt for Androidtelefoner

Ruter i Google Maps kan gemmes som genveje på startskærmen, hvis de indeholder Fra og Til.
Tryk på prikkerne oppe til højre og vælg 'Føj ruten til din startskærm'.
Cykelruten 'Hærvejen' fra Frederikshavn til Padborg er opdelt i tre etaper.

De tre etaper gemt på en startskærm.

onsdag den 25. marts 2020

iPhone fotos med overlæs

Apple har indbygget funktioner i Kamera, der giver mere end forventet.

Et tryk på udløseren i Kamera medfører 1 foto, men man får mere end det:
Live Photos optager en 'videosekvens' med 5 billeder og lyd for tre sekunder.
HDR gemmer 2 versioner af billedet. Originalen og den med HDR.
Med begge funktioner slået til får man op til 7 billeder ved et tryk på udløseren.
Det belaster ens begrænsede lagerplads i iDrive, men 7 kan reduceres til 1.

Live Photos
Funktionen er som standard slået til.
Den gemmer lyden 1½ sekund før og efter optagelsen sammen med 5 billeder.
Funktionen kan midlertidigt slås fra med et tryk på 'skydeskiven' i Kamera som herunder.


Live Photos kan forhindres i at starte automatisk.
Åbn Kamera og slå Live Photos fra som herover.
Gå herefter til Indstillinger. Tryk på Kamera > og Husk indstillinger og forlad Indstillinger.
Live Photos kan fortsat aktiveres med et tryk i Kamera, men starter ikke automatisk.

HDR
High Dynamic Range optager ved motiver med stor kontrast tre billeder af motivet.
Én eksponering efter de lyse partier, en anden efter skyggepartierne og en tredje version, der kombinerer det bedste fra de to andre.
Den sidste gemmes på telefonen sammen med originalen.


Magien ved HDR er her vist i en billedserie fra Apple.
Eksponering efter højlys, eksponering efter skyggepartier og til sidst HDR versionen.

Kamera åbner med HDR indstillet til Automatisk, men kan vælge Til eller Fra med et tryk på HDR.


'Automatisk' slår HDR til, hvis det er nødvendigt, og gemmer i så fald billedet med og uden HDR.
'Til' gemmer billedet i to versioner; med og uden HDR.

Hvis man kun vil bruge HDR versionen (anbefales), kan man undlade at gemme originalen:
Indstillinger, Kamera, Behold normalt foto, der skal slås fra.

Hvis Live Photos også er slået fra, optager og gemmer kameraet kun 1 billede pr. tryk.

Kilder:
https://support.apple.com/da-dk/HT207310 (om Live).
https://support.apple.com/da-dk/HT207470 (om HDR).

mandag den 23. marts 2020

Pladsmangel på telefonen?

Fotos og videoer er de største pladsslugere på telefonen.

Er telefonen løbet tør for intern lagerplads pga. fotos er problemet måske allerede løst.
Telefonens fotos gemmes i skyen hos Apple eller Google, så de kan slettes på telefonen.
Billederne kan herefter fortsat ses i en browser efter et login til kontoen.
iPhone/iPad: https://www.icloud.com/photos/
Androidenheder: https://photos.google.com/

Standardindstillinger for upload af billeder hos Apple og Google.

Apple
Filerne gemmes i originalformatet fra kameraet på 5 GB gratis plads.
Pladsen kan udvides på telefonen under Indstillinger, <dit navn>, iCloud, Administrer lagringsplads, Skift lagringsplan. F.eks. 50 GB for 7 kr/måned.

Google
Filerne gemmes i 'Høj kvalitet' med ubegrænset gratis plads.
Det kan ændres på telefonen til 'Original' med i alt 15 GB gratis plads hos Google.
Åbn Fotos på telefonen, tryk på stregerne oppe til venstre og dernæst Indstillinger.
Tryk på 'Backup og synkronisering' og herefter på Uploadstørrelse for at vælge.
En udvidelse af lagerpladsen til 100 GB plads koster kr. 17/md.

Eksempler på andre online gemmesteder.
e-Boks
1 GB gratis lagerplads i en mappe til egne filer.
Dropbox
2 GB gratis lagerplads eller 2.000 GB for kr. 900/år.
Flickr
Kan prøves gratis i en periode, men koster ellers kr. 500/år.

BILLIGE LØSNINGER PÅ PLADSPROBLEMET.

Androidenheder
Mange af dem kan forsynes med et SD-kort til lagring af fotos.
Et SD-kort på 32 GB koster ca. 150 kr. og kan indeholde ca. 1.000 billeder.

Overfør telefonens fotos til PCen med et USB kabel.
Telefonen vises som et drev i Stifinder under Denne pc.

Her en iPhone, hvor telefonens billeder findes i mappen 100APPLE.

De kan kopieres over i en ny mappe under Billeder eller til et eksternt lagermedie; USB stick eller en harddisk.

Billederne kan herefter slettes på telefonen.


søndag den 22. marts 2020

Planteleksikon på telefonen

Naturens gevækster kan identificeres med appen PlantNet.

Med appen kan man optage billeder af blomster, blade, frugter eller bark og få oplyst navnet på planten eller træet.
På engelsk desværre, men appen henviser bl.a. til Google, der kender det danske navn.

F.eks. en lille skønhed, som gror i vores have, med et for os ukendt navn.


Det øverste billede er optaget med telefonen.
Billedet bliver sammenlignet med andre af databasens billeder i rækken herunder.
Her var der et match med 'Glory-of-the-snow'.

Plantens danske navn?
Tryk på det lille i, hvor man kan opsøge Additional information.
Danske Wikipedia har ingen artikel om denne plante, men det har Google i form af en oversættelse af den engelske Wikipedia.
Plantens danske navn er Stor snepryd.

Hent appen.
Søg efter 'Plant-ID' i App Store eller 'plantnet' i Google Play:
PlantNet Plant Identification udgives af plantnet-project.org

onsdag den 18. marts 2020

Billedredigering på PCen

Windows Billeder er et kombineret fremvisnings - og redigeringsprogram.

De findes tilsvarende på iPad og Androidtablets, men PCen er at foretrække pga. skærmstørrelsen og musen.
(Google Fotos som program på PCen kan det samme som Windows Billeder).

Billedredigering kommer ind der, hvor 'Pletskuddet' lige mangler det sidste:

  • Skæv horisontlinje.
  • En halv bil i den ene side af billedet.
  • For meget uvedkommende udenom det egentlige motiv som herunder.


Duet for måger med sopranen til venstre og bassen til højre.






Opretning og beskæring.
Højreklik på billedet i Stifinder, Billeder eller hvor det ligger.
Tryk på Åbn med > , vælg Billeder og klik på denne knap:




Billedet kan beskæres, roteres, spejlvendes m.m.

Underbelyste skyggepartier.
Det forekommer i motiver med stor kontrast og ved modlysoptagelser.
Tryk på Åbn med > , vælg Billeder og klik på denne knap:




Klik på Justeringer.







Åbn listen for Lys og flyt skyderen for Skygger.



Et eksempel på forskellen kan ses herunder.


Den næsten sorte forgrund fik tildelt mere lys.

tirsdag den 17. marts 2020

Billedredigering på telefonen

Kameraet på telefoner har en optik med kort brændvidde/vidvinkel.

Billedet indeholder derfor ofte mere end selve motivet, og lodrette linjer kan være skæve.
Det kan under optagelsen undgås ved at bruge kameraets digitale zoom og ved at holde det vandret eller lodret og lade det pege ligeud i stedet for opad eller nedad.

Hvis noget alligevel gik galt, kan fejlene efterfølgende rettes på telefonen.

Beskæringen er udført med en iPhone. Opretningen er udført med en Samsung telefon.

Billedredigering med iPhone (SE med iOS 13).
Åbn billedet i Fotos, tryk på Rediger og på dutten som ligner den herunder.



Billedet åbnes med 'Ret ud', der justerer motivets lodrette og vandrette linjer.
Ret evt. den automatiske opretning ved at stryge til Lodret eller Vandret opretning.
Billedet kan beskæres ved at trække i dets hjørner eller sider.

Billedredigering med Android (Samsung Galaxy A3 med Android 8).
Åbn billedet i Galleri, tryk på de tre pikker øverst og vælg:
Åbn i Fotoeditor Pro.
Tryk på Omdan nederst og herefter på Perspektiv.
(Fremgangsmåden kan være anderledes på andre telefoner).
Billedet kan justeres Vandret og Lodret for skæve linjer og herefter beskæres.

Sammenligning af opretning med iOS og Android.


Den automatiske opretning med iPhone sidder ikke lige i skabet, men kan rettes manuelt.

torsdag den 12. marts 2020

Skift mobilabonnement

Det koster højst en måneds ventetid at skifte til et nyt abonnement.

Måske kan man få et billigere abonnement, der bedre matcher ens behov.
Behovet måles i Taletid og Data pr. måned, men hvor stort er det?
Log på hos det nuværende selskab og se forbruget i indeværende måned.
Eller hvis muligt, se forbruget for hele måneder.
Hvis abonnementet er overkill, har ens teleselskab måske et, der er billigere.
Ellers skift til et andet teleselskab, hvis man ikke er bundet til en pakkeløsning.

Samlino viser de mulige mobilabonnementer.
https://www.samlino.dk/mobilabonnement

Udskriften i Samlino kan filtreres.
F.eks. Maks. pris pr. måned 99, mindst 5 GB data og 5 timers telefonopkald.

Et eksempel for Oister, der bruger 3's netværk.

Og et for CCB Mobil, der bruger Telia/Telenors netværk.

Se dækningskort for de tre mastenetværk inden valg af nyt abonnement.
https://daekning.tdc.dk/tdcnetmap_ext_tile2/
https://www.telia.dk/privat/hjalp/dakning-og-drift/daekningskort/
https://www.3.dk/abonnementer/dakning/

Ved skift til et andet teleselskab.
Man skal formentlig oplyse det lange nummer for ens nuværende SIM kort.
Nummeret står skrevet på kortet og på brevet, der fulgte med kortet.
Ellers find det ved et logon til ens nuværende teleselskab.

Tryk på 'øjet' for at vise SIM kortets nummer.

søndag den 8. marts 2020

Google Chrome på tablets

Chrome følger med Android enheder og kan hentes til iOS i App Store.

Google Chrome på tablets opfører sig ikke helt som på en PC.
Man kan ikke angive bestemte faneblade, som browseren skal åbne ved start.
Man kan heller ikke lægge en linje med bogmærker lige under adresselinjen.
Browseren starter med at vise fanebladene, som da man sidst forlod den.
Det er træls, hvis den helst burde starte med at vise f.eks. Gmail og dr.dk.

Den nemme løsning.
Brug kun fanebladene for Gmail og dr.dk til det, de er beregnet til.
Tryk på + tegnet, hvis browseren skal bruges til søgning på internet.


Søg på det nye faneblad efter hvad som helst.
F.eks. opskrifter for Coq au vin, hvor jeg valgte en opskrift fra Arla.




Fanebladet med opskriften bliver gemt til næste gang browseren åbnes.
Det bliver det ved med, indtil fanebladet slettes ved et tryk på x.

Genopkald af tidligere indlæste faner.
Tryk på + tegnet og herefter på prikkerne til højre i adresselinjen.
Vælg mellem Seneste faner eller Historik for visning af alle tidligere viste sider.

Bogmærker på tabletten.
Man kan bruge de samme bogmærker som er oprettet i Chrome på PCen.
Nye bogmærker oprettet på tabletten kan også bruges i Chrome på PCen.
De kan ses i undermappen 'Bogmærker på mobil' nederst i Bogmærker.

lørdag den 7. marts 2020

Fejlsorterede mails i postprogrammet

Mails fra lødige afsendere kan fejlagtigt ende i Uønsket mail/Spam.

Fejlsorteringen kan også opstå for mails, der tidligere gik i Indbakke.
Et eksempel fra outlook.live.com, hvor mails fra ASUS ender i Uønsket mail.





Klik på prikkerne ud for afsenderadressen og vælg Føj til Sikre afsendere.
Mails fra ASUS går herefter i Indbakke, hvor de hører hjemme.

Uønskede mails i Indbakke.

Dem kan man takke sig selv for, fordi man har sagt Ja til at modtage dem.
De kan normalt afbestilles i toppen af en mail med Afmeld eller Unsubscribe nederst.
Ellers kan mails fra bestemte afsendere blokeres af mailprogrammet.
Åbn mailen og klik på prikkerne ud for afsenderadressen og vælg Bloker <afsenderen>.

fredag den 6. marts 2020

Er mailkontoen blevet lækket?

Man ved først at mailkontoen er lækket, når skaden er sket.

Ved en melding fra Apple eller Google om, at kontoen er brugt til et logon i Hongkong.
Eller at personer i adressekartoteket modtager mails, som man ikke selv har sendt.
Eller i værste fald, at flyrejser er bestilt og betalt i ens navn.

Lækagen kan skyldes hackede databaser på internet, hvilket man ikke er herre over.
Eller at ens WiFi og de tilknyttede enheder er sårbare overfor utidig snagen.
Eller at man har købt ind på tvivlsomme websteder.

Se om skaden allerede er sket ved indtastning af mailadressen her:
https://haveibeenpwned.com/
I bedste fald er svaret: Good news — no pwnage found!

I værste fald er svaret:

Forklaringen vises på engelsk, men kan med et højreklik 'oversættes' til dansk.
Man kan være så heldig, at lækagen er uden betydning, men ellers skal adgangskoden for mailkontoen straks ændres.

Malwarebytes.

I gratisversionen kan programmet finde allerede eksisterende trusler.
I betalingsversionen scanner programmet for trusler under brug af PCen.
Malwarebytes fandt ved scanning af min PC tre trusler:

De skadelige filer kan sættes i Karantæne med et tryk på knappen herfor.
Malwarebytes kan hentes gratis her:
https://www.malwarebytes.com/pricing/

Husets WiFi kan være åbent for angreb.

HouseCall for Home Networks kan finde sikkerhedshuller i ens WiFi.
I bedste fald får man grønt lys for de tilsluttede enheder.


Herunder er routeren markeret med gult for Lav risiko.



Klik på View Details > for at se, hvad der er galt.
Ved High Risk og rødt lys bør man skride til handling.
HouseCall for Home Networks fra Trend Micro kan hentes her:
https://tinyurl.com/tvcqr7q

Forebyg lækage af mailkontoen.

Nogle websteder tilbyder, at man kan logge på med sin mailkonto.
Et sådant tilbud bør man høfligst takke Nej til.

Check et websted inden et køb derfra.
Danske webbutikker bør være certificeret med e-mærket.


Sengespecialisten viser e-mærket øverst på siden.
Elgiganten og Power viser det nederst.
Der findes ingen EU certificering af webbutikker, bortset fra GDPR-reglerne.
Ved køb i webbutikker udenfor EU kan man blive udsat for hvad som helst.