torsdag den 19. november 2020

Er Androidenheden for gammel?

Fra 11/1 2021 kan ældre Androidenheder få problemer med Chrome.

Kun enheder med Android version 7.1.1 eller nyere kan bruge Chrome til visning af sikre sider som f.eks. https://www.dr.dk/, hvor s'et i https står for Secure Sockets Layer, der krypterer forbindelsen mellem webstedet og browseren.
Forklaringen kan læses på engelsk her: https://tinyurl.com/y3tzbseh

Se versionsnummeret i Indstillinger, Om telefonen, (For Samsung desuden Softwareoplysninger), Android-version. Hvis der står 7.1.0 eller lavere, kan man blive ramt af problemet.

Det vil berøre ca. en tredjedel af Android brugerne, men kan løses ved at skifte til browseren Mozilla Firefox, som kan hente bogmærker m.m. fra Chrome.
Det forhindrer dog ikke, at nogle apps og funktioner alligevel ophører med at fungere.

Alternativet er at købe en ny Android telefon/tablet.

mandag den 16. november 2020

Samsung og Google med mindre gratis lagerplads

Begrænsningerne vil for mange kun vedrøre fotos.

Samsung Cloud

Fra 1. april sikkerhedskopieres fotos ikke længere i Samsung Cloud.
Med en Samsung telefon og en konto hos Google kan man tage det roligt, idet ens fotos også bliver kopieret til Google Fotos.
Fra 1. juli slettes alt på nær sikkerhedskopieringer af telefoner og tablets samt Kontakter og Notes, men fotos kan inden da downloades til telefonen eller overføres til Microsoft OneDrive.
Det kan gøres på telefonen, Galleri, og hvis man vælger OneDrive, kan de overførte fotos ses i OneDrive i browseren ved at vælge Samsung Galleri fra drop-down listen oppe til højre.

Eller i OneDrive på telefonen efter et tryk på Filtrér og Samsung Galleri.
Eller i Stifinder, OneDrive, Samsung Galleri.

Google Fotos

Fra 1. juni 2021 bliver alle fotos inkluderet i de 15 GB gratis lagerplads.
Det får ingen betydning for fotos, der inden da er uploadet til Google Fotos i Høj kvalitet, men for fremtidig brug af Google Fotos, kan man se, hvor meget plads ens fotos allerede optager.
Et eksempel:


Man kan se sit pladsforbrug hos Google her:
https://one.google.com/storage