mandag den 21. oktober 2019

Pladsmangel på telefonen?

Fotos og især videoer er de største pladsslugere på telefonen, og hvis den er født med for lidt indbygget lagerplads, kan man ved flittig brug løbe ind i pladsproblemer.

På en iPhone gemmes billederne i Fotos. På Androidtelefoner i Galleri.
Billederne heri kan slettes, men check først, om de også er overført til skyen.
iPhone overfører billeder til iCloud-fotos.
Androidtelefoner overfører billederne til Google Fotos.
Hvis billederne findes i skyen, kan de slettes på telefonen.

Specielt for Androidtelefoner og tablets
Lagerpladsen kan udvides med et microSD kort som gemmested for bl.a. billeder.
På nogle telefoner skal bagsiden fjernes for, at kortet kan sættes i.
På andre telefoner er der plads til kortet i skuffen, som også indeholder SIM kortet.
Androidtablets har en skuffe specielt til microSD kortet.

Når microSD kortet er genkendt af telefonen, skal billederne gemmes der.
Tryk på appen Kamera og herefter på tandhjulet for Indstillinger.
Stryg ned til Lagerplacering. Tryk dér og skift fra Enhedslager til SD-kort.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar