torsdag den 6. februar 2020

Et skift til en ny mailadresse er noget bøvl

I nogle tilfælde bliver man bare nødt til at skifte mailadresse.

Hvis ens mailadresse er tilknyttet en arbejdsplads, som man forlader.
Eller hvis den er tilknyttet leverandøren af internetforbindelsen og skifter til en anden.
F.eks. fra TDC eller Stofanet, hvis postkontor man herefter ikke kan bruge.

Ens nye mailadresse bør bo i skyen med Gmail og Outlook som de meget anvendte.

Efter oprettelse af den nye mailadresse skal den først og fremmest meddeles til NemId.
https://service.nemid.nu/dk-da/ , Mine kontaktoplysninger.
Ændringen vil slå igennem alle steder, der kræver NemId; E-boks, banken, borger.dk m.fl.
Den nye mailadresse skal også meddeles til firmaforbindelser som BroBizz og nyhedsbreve samt ens personlige kontakter, og det findes der ingen genveje til.

Kontaktpersoner i det gamle mailprogram.
Find et sted i den gamle mailprogram med punktet Eksportér og vælg csv som eksportfil.
Filen lander i mappen Overførsler i Stifinder med navnet Contacts, Kontakter e.l.

Kontaktpersoner i det nye mailprogram.
Find et sted med punktet Importér under Kontakter, Personer e.l.
Måden det gøres på, afhænger af det nye mailprogram. Et par eksempler:

Gmail
Log på Gmail, klik på den niternede firkant oppe til højre og vælg Kontakter.
Klik på Importér i venstre side og herefter på knappen Vælg fil.
Udpeg csv-filen i Overførsler i Stifinder og gennemfør overførslen.

Outlook.live
Log på Outlook, klik på den niternede firkant oppe til venstre og herefter på Alle apps.
Klik på Personer og herefter på Administrer oppe til højre, Importér kontakter.
Klik på knappen Gemmense og udpeg csv-filen i Overførsler i Stifinder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar