torsdag den 14. maj 2020

Afvis natlige telefonopkald

Sluk telefonen helt eller sæt den i Flytilstand for at få nattero.

Eller brug funktionen Forstyr ikke.
'Forstyr ikke' er den smarte måde, som automatisk slår indgående opkald fra i et selvvalgt tidsrum, men alligevel tillader undtagelser som f.eks. ens familie.
Indstilling af 'Forstyr ikke' er næsten ens på iPhone og Androidtelefoner.

iPhone: Indstillinger, Forstyr ikke, Planlagt og vælg tidsrummet for lydløs.
Android: Indstillinger, Lyde og vibration, Forstyr ikke, Aktiver som planlagt.
Vælg ugedage, Starttid og Sluttidspunkt for lydløs.


'Forstyr ikke' er her kun slået til på hverdage i Android.
På en iPhone kan man kun vælge et tidsrum, der gælder for alle ugedage.

Undtagelser for Forstyr ikke.
'Tillad undtagelser' i Android; 'Tillad opkald fra' i iOS.
Undtagelsen kan i begge systemer angives som Favoritter.
Herunder vist på en Androidtelefon efter et tryk på Tillad undtagelser.
Vælg først Brugerdef. og tryk på Opkald fra.


Det ser lidt anderledes ud på en iPhone, men mulighederne er de samme.

Markér en kontaktperson som Favorit.
Tryk på personen i Kontakter.
iPhone: Rul ned på skærmen og tryk på 'Føj til favoritter'.
Android: Tryk på dutten 'i' for Detaljer og tryk på stjernen ud for navnet, som skifter farve til gul.


Min hårdt plagede testperson, der sammen med børnene er markeret som Favorit og derfor også kan ringe til mig udenfor lukketid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar