lørdag den 25. juli 2020

Pladsmangel på Android?

Ældre Android enheder kan være købt med for lidt lagerplads.

Hvis man når grænsen for lagerplads, kan telefonen eller tabletten stort set ingenting.
Fotos og videoer er store pladsslugere, men nye såvel som tidligere optagelser kan flyttes fra det interne lager til et Mikro SD-kort, der kan sættes i de fleste Android enheder.

Mikro SD-kort.
Efter indsættelse og formatering af SD-kortet:
Åbn appen Kamera, Indstillinger, Lagerplacering.
Vælg SD-kort for at gemme NYE fotos og videoer der.

Flyt tidligere optagelser fra det interne lager til SD-kortet.

Brug den medfølgende app hertil. Samsung: Mine filer, Huawei: Filer.
Eller gå i Play Butik og hent appen 'Files by Google'.
Fremgangsmåden er ca. den samme uanset, hvilken app man bruger.

Fotos ligger i mappen DCIM i det interne lager - og måske i undermapper herunder.

Her er undermappen Screenshots markeret i Files by Google og kan flyttes.

Den samme undermappe vist i Samsungs Mine filer.

Tryk på prikkerne oppe til højre og vælg Flyt.

I begge tilfælde: Tryk på SD-kort, vælg DCIM og tryk på UDFØRT for at overføre mappen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar