mandag den 1. februar 2021

Bogstavvarianter med tastaturet

España, Göteborg, Besançon og Škoda indeholder bogstavvarianter.

Med tastaturet på en PC.

Tilde og omlyd over ñ og ö findes som tastekombinationer på tastaturet ligesom accenttegnene.
De skal blot tastes før bogstavet. F.eks. A¨ioli, der bliver til Aïoli.

Cedillen under c, den omvendte cirkumfleks over S, det tyske dobbelte/scharfes s, ß, og andre specialtegn kan kopieres fra Windows Tegnoversigt.
(Skriv tegnoversigt i søgefeltet nederst til venstre). 

Nogle af tegnene i Tegnoversigt viser nederst til højre en genvej til tegnet, der kan bruges på PC'er med et separat taltastatur. Alt-tasten + en talkombination.

Hvis man ofte bruger das scharfes s, er det nemmere at taste Alt+0223, ß, end at lede efter det i Tegnoversigt.

Med skærmtastaturet på tablets og telefoner.

España, Göteborg, Besançon og Škoda kan skrives korrekt ved at holde nede på det pågældende bogstav og vælge ñ, ö, ç eller stort s som i Škoda eller lille s, hvor kan man vælge ß.
(ç findes ikke i alle skærmtastaturer).

Hvis man mangler specialtegn, findes der en tegnoversigt som i Windows.

Tegnoversigt for Android​.
F.eks. Unicode Map fra David A. Madore.​

Tegnoversigt for iOS og iPadOS.
Søg efter Unicode Character Map Free​ og vælg f.eks. Unicode :: Tegnoversigt.

​I begge apps findes specialtegnene under Latin-1 Supplement/Latin Extended-A, hvorfra de kan kopieres over i en hvilken som helst tekst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar