tirsdag den 21. januar 2020

Sikkerhedstrusler ved brug af internet

Truslerne ved brug af internet i prioriteret rækkefølge.

1. Dig selv.
2. Din selv.
3. Dig selv.
4. Det som ligger udenfor din kontrol.

1. Dig selv og din tillid/godtroenhed.

Besvar aldrig mails eller telefonopkald fra hjælpsomme personer i banken, Nets eller Microsoft.
Det kan koste formuen og i værste fald, at man får en dobbeltgænger; identitetstyveri.
Klik kun på annoncer fra kendte firmaer og styr udenom portaler som f.eks. wish.com.

2. Dig selv og dine adgangskoder.

Skaden ved lækager fra webbutikker, Yahoo eller Facebook kan begrænses.
Benyt forskellige kodeord/passwords til steder, der kræver en adgangskode.
Hvis adgangskoden lækkes fra et sted, virker den kun dér.
Fald heller ikke for fristelsen med at logge på med Google eller Facebook.
Afvis også browserens tilbud om at gemme adgangskoden.
Gem adgangskoderne, MEN IKKE I EN NOTESBOG.

Den sikre løsning er at skrive adgangskoderne i en tekstfil og gemme den i e-boks.
Notesblok i Windows er velegnet til formålet.
Tekstfilen kan læses af alle ens apparater; Windows, Android og iOS.

Den smarte løsning er en Password Manager som LastPass, Dashlane eller 1Password.
Med sådan en, skal man kun huske adgangskoden til programmet/udvidelsen.
Programmet kan oplyses om ens eksisterende passwords, men det opfinder selv passwords til nye websteder, som også kræver et password.


Her er udvidelsen LastPass slået til for Brobizz og Coop i Google Chrome.

Ved det næste besøg på coop.dk i Chrome, bliver man automatisk logget på.











3. Dig selv og dit udstyr.

Hold styresystemet opdateret så længe, der er muligt.
Både Windows, Android og iOS har en udløbsdato, hvorefter det skal skrottes.
Senest Windows 7, der udløb for opdateringer den 14. januar 2020.
Androidenheder med version 4 og ældre samt iPhone 5 og ældre bør skrottes.

Antivirusprogrammet skal være blandt de bedste af slagsen.
Windows Sikkerhed & Defender/FireWall følger med Windows 10.
Androidenheder kan beskyttes med Bitdefender.
iOS, iPhone og iPad, bliver ikke testet af av-test.org, fordi det ikke er umagen værd.
McAfee, AVG, Avast, Norton m.fl. kan ikke desto mindre hentes i App Store.

4. Det du ikke er herre over.

Kommunerne lækker med jævne mellemrum personlige data med cpr.nr og det hele.
Centralregistret for Motorkøretøjer har gjort det samme.
Med sådanne lækager kan man blive ramt af et identitetstyveri selv uden internetforbindelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar