søndag den 5. januar 2020

Nem oprydning på Androidtelefonen

Ryd selv op eller brug Files by Google

Telefoner med for lidt intern lagerplads kan blive ramt af forstoppelse, så der ikke længere er plads til nye apps eller flere billeder.
Man kan selv løse problemet ved at slette ubrugte apps og evt. billeder, men en app fra Google kan også fjerne overflødige filer og dubletter, som ellers kan være svære af finde.

Files by Google, udgivet af Google LLC, kan hentes i Google Play Butik.
Appen er prøvekørt på en Samsung telefon med Android 8 og frigav 300 MB lagerplads.
Se evt. først den ledige lagerplads under Indstillinger, Enhedsvedligeholdelse, Lagring.

Ved første kørsel af Files:
Tryk på TILLAD for Files' adgang til billeder, medier og filer på enheden.
Tryk på Fortsæt nogle gange, hvor specielt Files skal have endnu en adgangstilladelse.
Herefter starter appen med at foreslå sletning af ubrugte apps.


Marker de apps, der skal afinstalleres, og tryk på Afinstaller.
Fortsæt med Fjern Dubletter af filer og Downloadede filer.

Slet telefonens Billeder og Videoer efter et tryk på Gennemse.


Efter sletningen, findes de fortsat i Google Fotos på telefonen, en tablet eller PC.
(Hvis billederne gemmes på et mikroSD kort, er der ingen grund til at slette dem).

Ved valg af Billeder kan man vælge mellem Alle, Camera og Screenshots.
Billederne kan markeres enkeltvis ved at holde fingeren nede på dem og herefter trykke på Skraldespanden for at slette dem.

Alle billederne i en gruppe kan markeres efter et tryk på prikkerne øverst til højre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar