onsdag den 25. marts 2020

iPhone fotos med overlæs

Apple har indbygget funktioner i Kamera, der giver mere end forventet.

Et tryk på udløseren i Kamera medfører 1 foto, men man får mere end det:
Live Photos optager en 'videosekvens' med 5 billeder og lyd for tre sekunder.
HDR gemmer 2 versioner af billedet. Originalen og den med HDR.
Med begge funktioner slået til får man op til 7 billeder ved et tryk på udløseren.
Det belaster ens begrænsede lagerplads i iDrive, men 7 kan reduceres til 1.

Live Photos
Funktionen er som standard slået til.
Den gemmer lyden 1½ sekund før og efter optagelsen sammen med 5 billeder.
Funktionen kan midlertidigt slås fra med et tryk på 'skydeskiven' i Kamera som herunder.


Live Photos kan forhindres i at starte automatisk.
Åbn Kamera og slå Live Photos fra som herover.
Gå herefter til Indstillinger. Tryk på Kamera > og Husk indstillinger og forlad Indstillinger.
Live Photos kan fortsat aktiveres med et tryk i Kamera, men starter ikke automatisk.

HDR
High Dynamic Range optager ved motiver med stor kontrast tre billeder af motivet.
Én eksponering efter de lyse partier, en anden efter skyggepartierne og en tredje version, der kombinerer det bedste fra de to andre.
Den sidste gemmes på telefonen sammen med originalen.


Magien ved HDR er her vist i en billedserie fra Apple.
Eksponering efter højlys, eksponering efter skyggepartier og til sidst HDR versionen.

Kamera åbner med HDR indstillet til Automatisk, men kan vælge Til eller Fra med et tryk på HDR.


'Automatisk' slår HDR til, hvis det er nødvendigt, og gemmer i så fald billedet med og uden HDR.
'Til' gemmer billedet i to versioner; med og uden HDR.

Hvis man kun vil bruge HDR versionen (anbefales), kan man undlade at gemme originalen:
Indstillinger, Kamera, Behold normalt foto, der skal slås fra.

Hvis Live Photos også er slået fra, optager og gemmer kameraet kun 1 billede pr. tryk.

Kilder:
https://support.apple.com/da-dk/HT207310 (om Live).
https://support.apple.com/da-dk/HT207470 (om HDR).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar