mandag den 30. marts 2020

Google med genveje på Skrivebordet

Nogle af Googles tjenester findes som apps til PCen.

De opretter genveje på Skrivebordet, og er hurtigere end at klikke sig frem i browseren.
Fotos, Maps og Drev er oplagte kandidater for hurtig adgang til Google.



Få f.eks. Google Photos som app på PCen.
Åbn Chrome på PCen og gå til photos.google.com og log på hvis det er nødvendigt.
Klik på prikkerne oppe til højre, vælg Installer Google Photos... og herefter Installer.
Appen efterlader på Skrivebordet en genvej til Google Photos, der åbner med et dobbeltklik.

Genveje til Drev, Maps, Keep, Duo, Remote Desktop m.fl. kan oprettes på samme måde.
Undtagelserne er bl.a. Gmail og Søgning, som kun fungerer i browseren.

Google Drev
Brugere af Googles kontorprogrammer Docs og Sheets får også nem adgang til filerne i Mit drev med appen Google Drive på Skrivebordet.


Regnearket TCO_bil, fremstillet med Google Sheets, er hentet frem for opdatering af benzinpriser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar