torsdag den 7. januar 2021

TomTom AmiGO

Navigation med indbygget advarsel om fartkontroller.

TomTom AmiGO advarer til forskel fra Google Maps om fartkontroller.

Appen er gratis og findes til iPhone, Huawei og Android - telefoner, og efter 10 års brug af en TomTom GPS navigator, kan jeg klart anbefale TomTom, som har ledt mig udenom mange bilkøer.

Hvis man alligevel foretrækker Google Maps til navigation via telefonen, kan appen på flere måder kombineres med advarsler om fartkontrol.

1. Samtidig afvikling af Google Maps og Fartkontrol.nu.
Se evt. indlægget herom: https://tinyurl.com/yyhv6x6j 

2. TomTom AmiGO's fartkontrol kan med Androidtelefoner lægges ovenpå Google Maps.

Appen viser vejens hastighedsbegrænsning, hastigheden og mulighed for at rapportere en ATK bil.

AmiGO kalder funktionen for Overlejringstilstand og den aktiveres sådan:

1. Åbn AmiGO og tryk på de tre streger nederst til venstre.
2. Tryk på Overlejringstilstand og slå 'Giv tilladelse' Til.
Overlejringen lægger sig oven på alle telefonens startsider og er flytbar.

Herunder er overlejringen vist øverst på en tom startside.

Den virker altså også, hvis man kører den sædvanlige vej til Aarhus uden GPS navigation.
Overlejringen slukkes ved at slukke for AmiGO.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar