fredag den 6. december 2019

Få bedre hukommelse med et par tryk

Når man forlader en app, bliver den ikke lukket, men går i standby.

Både iOS og Android kan vise en liste med apps i standby.
Listen kan bruges til åbne de sidst anvendte apps, men også til at lukke dem helt.

Hvis en app opfører sig forkert, kan den lukkes helt og herefter åbnes som normalt.
Mange apps i standby tærer desuden på apparatets arbejdshukommelse, RAM.
Måden for visning af apps i standby afhænger af styresystemet, iOS eller Android.

iPhone og iPad MED en fysisk Hjem-knap

Tryk to gange på Hjem-knappen for visning af apps i standby.

iPhone viser de indlæste apps i komprimeret form.
Stryg sideværts for at bladre mellem dem.

iPad viser de indlæste apps mere overskueligt.

I begge tilfælde:
Luk en app ved at holde nede på den og træk den til øverst på skærmen.
Eller åbn en app med et tryk.

iPhone og iPad UDEN en fysisk Hjem-knap

Stryg opad fra bunden af skærmen og stop kortvarig midt på skærmen.
Bortset fra det, virker det på samme måde som på enheder med en fysisk Hjem-knap.

Android

Funktionen findes enten som en firkant nederst på skærmen eller som her med et tryk på en fysisk knap.


En Samsung telefon med dens apps i standby.



Man kan bladre i de indlæste apps og åbne dem med et tryk.
Eller lukke dem enkeltvis ved et tryk på X eller dem alle på én gang med et tryk på knappen LUK ALLE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar