fredag den 27. december 2019

Ny Androidtelefon med mindst muligt besvær

Nogle Androidtelefoner tilbyder under ibrugtagningen at hente data fra den gamle telefon. Et tilbud man absolut bør takke Ja til, men ellers findes der andre måder.

Fra en gammel Android til en ny Androidtelefon.​

Log på den nye telefon med Gmail-kontoen, og få straks adgang til Gmail, Kontakter, Kalender, Drev og Fotos.
Hvis man også vil have SMS'er og apps med over på den nye telefon, så hent appen Smart Switch Mobile, udgivet af Samsung, i Play Butik på den nye telefon.​
Appen virker også med telefoner fra HTC, LG, Sony, Huawei, Lenovo, Motorola m.fl.​
Se alle mulighederne for overførsel her: https://www.samsung.com/dk/apps/smart-switch/

Fra iPhone til Android.​

Ens data på iPhonen skal først overføres til Google Drev.
Hent derfor appen Google Drev til iPhonen i App Store.​
Log på Google Drev med Gmail-kontoen på iPhonen og tryk på de tre streger oppe til venstre.​
Tryk på tandhjulet og herefter på Sikkerhedskopiering, Start sikkerhedskopiering.​
Backuppen kan overføre kontakter, kalender og billeder, men ikke SMS'er og apps til Google Drev.​
Overførslen kan tage lang tid og bør udføres over WiFi.

Start den nye Androidtelefon.​
Efter et logon til Google, findes kontakter, kalender og billeder på Androidtelefonen.​

Se en mere detaljeret beskrivelse af processen på norsk her:
https://www.tek.no/nyheter/guide/i/xP7xVp/ios-til-android

Ingen kommentarer:

Send en kommentar