søndag den 3. november 2019

Android med eller uden fyldstof.

Android er et såkaldt Open Source Project, der tillader alle producenter at tilpasse styresystemet til egne formål, hvilket mange producenter af smartphones og tablets udnytter ved at indbygge deres egne funktioner og apps i styresystemet.
F.eks. en Hjem-knap med fire funktioner eller overflødige apps, Bloatware. Fyldstof på dansk.

Bloatware.
Man kan undlade at benytte disse apps på telefonen, men de kan ikke afinstalleres, og de modtager derfor også opdateringer, som man ikke har brug for.
Hvis man synes det er træls, bør den næste Androidtelefon være en med Android One.

Android One.
Det er betegnelsen for Android i en næsten ren udgave uden Bloatware.
Undtagelserne kan være en app for Kamera, som bedre matcher telefonens særlige kamera.

Telefoner med Android One.
Google Pixel er en helt ren Androidtelefon. Den sælges bare ikke officielt i Danmark.
Ellers omfatter udbuddet bl.a. kendte navne som Motorola og Nokia.
F.eks. Motorola One Vision til 2.300 kroner og Nokia 7.2 til 2.700 kroner.

Elgiganten og Power oplyser i telefonens specifikationer IKKE om styresystemet er Android One.
Det må man selv finde ud af ved at læse anmeldelser eller ved at se her: https://en.wikipedia.org/wiki/Android_One

Ingen kommentarer:

Send en kommentar