tirsdag den 5. november 2019

Videosamtaler med Google Duo

Hvorfor interessere sig for Google Duo, når WhatsApp, FaceTime, Skype, Facebook Messenger m.fl. allerede findes?

Fordi:
1. Det virker med alt udstyr.
2. Det virker med alle styresystemer.
3. Det kræver intet abonnement eller konto nogen steder - kun ens telefonnummer.
Google Dou skal blot være installeret i begge ender af samtalen for at virke.

På PC'en.
Med en Gmail konto, kan Google Duo installeres fra den niternede firkant oppe til højre.
Klik på Mere for at vise, installere og aktivere Duo.
På håndholdte enheder.
Søg i App Store eller Google Play Butik efter Google Duo og installer appen.

Brug af appen kræver naturligvis, at den får adgang til enhedens kamera og mikrofon.
I egen interesse bør den også have adgang til ens adressekartotek.

Opkald via Duo foregår lige så nemt som et telefonopkald.
Jeg tastede M i søgefeltet på min iPad og valgte konen fra adressekartoteket.


Hun fik en 'banke på' henvendelse på sin Android tablet. (Kaldet Knock Knock i Duo).
Henvendelsen kan besvares straks eller på et bedre tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar